1:1

Clairvoyance session


Hvad er clairvoyance?

Clairvoyance er KORT FORTALT vejledning fra den åndelige verden. Måske du nogen gange kan mærke din intuition eller indre stemme - uden egentlig at kunne forklare, hvad det er eller hvor det kommer fra. Vi har alle sammen nogle guider, som hjælper os fra den anden side, og nogle mennesker kan høre/se/mærke disse guider bedre end andre. denne kontakt kan styrkes på mange måder, hvoraf meditation er én af dem, og til en clairvoyance-session er jeg blot BUDBRINGER for dine guider, SOM VIL DIG DET ALLERBEDSTE. Dette kan jeg, fordi jeg har styrket kontakten opadtil.


Hvad får jeg ud af en clairvoyance-session?

en clairvoyance-session kan hjælpe med at stille skarpt på dine handlingsmønstre og skabe sammenhæng mellem mønstre, som du måske - måske ikke var klar over at du havde. På den måde kaster en session ofte lys på nogle mønstre og skaber sammenhæng mellem nogle ting, du ikke var klar over i forvejen. Med andre ord hjælper det med at skabe en større forståelse for dig selv, lære dig selv bedre at kende, og handle ud fra et andet ståsted. En clairvoyance sætter skub i din udvikling, så du lettere kan komme i den retning, som er rigtig for dig. en session kaster lys over områder i dit liv, hvor der er muligheder og energien er let og flydende - i modsætning til dér, hvor energien er tung og blokeret.


Hvilke livsspørgsmål kan jeg besøge en clairvoyant med?

Sandheden er, at intet er for småt, og intet er for stort, men jeg vil dog alligevel sige, at sessionerne hos mig er for dig, som er klar til at sætte skub i egen udvikling. her er lidt eksempler på de emner, vi typisk belyser:

  • handlemønstre
  • blokeret energi
  • karriere
  • relationer
  • bolig
  • jobskifte
  • helbred
  • kærlighed
  • find din passion
  • økonomi


Hvordan foregår en session?

En session hos mig tager 45 minutter. Du skal komme så præcist som muligt, da jeg sidder i meditation lige før du kommer. Det er absolut en fordel at jeg ved så lidt om dig som muligt, da det på denne måde bliver en mere 'ren' session. Når du kommer byder jeg dig velkommen, og du vil blive vist op i mit hyggelige og fortrolige behandlerrum. Jeg starter altid med at give en intro til hvordan en session foregår, herefter lukker jeg lige øjnene i et par minutter for at fange din energi.


UNDER SESSIONEN kommer VI ind på det følgende:

  • Din situation lige nu
  • Dine styrker og svagheder
  • Vi kigger ind i et eller flere emner, som er relevant for dig at arbejde med lige nu
  • Vi kigger på årsagen til at tingene er som de er
  • Du vil modtage konkrete redskaber til at komme videre
  • Herefter kigger jeg ind i de livsområder, som er relevante for dig lige nu og her
  • TIL SIDST VIL DER ALTID VÆRE MULIGHED FOR AT STILLE SPØRGSMÅL, så du går fra sessionen med svar på netop dét, du kom efter



unsplash